I denne uge var vi været inde og se musicalen ’We will rock you’, hvilket var rigtigt godt. Teateret var nærmest bygget op som et arabisk palads, hvilket var lidt specielt. Det blev også ugen, hvor det lykkes os at brevstemme til folketingsvalget. Vi havde egentlig opgivet at stemme, da vi i første omgang havde læst os frem til at det ikke var muligt. Det viste sig dog, at det fint kunne lade sig gøre. Så torsdag var vi forbi Generalkonsulatet på vej fra arbejde, så vi kunne få stemt.
Ellers kørte vi op til Goat Island fredag, der er en lille ø nord for Auckland. Vejret var ikke specielt godt, så vi bestemte os for at køre tilbage til Auckland sidst på eftermiddagen (det første billede er af Gost Island).
Vejrudsigten for lørdag var heller ikke speciel god, så jeg bestemte mig for at arbejde lidt på min rapport for Manukau City Council. Vejret viste sig dog at blive rigtig godt, så jeg endte nede i parken – 5 minutter fra hvor vi bor. I dag (søndag) har jeg været på havnerundfart med Lene Henriksen fra Brande, hvilket har været rigtig godt selvom det var lidt overskyet. Det er lidt sjovt, at man kan rejse om på den anden side af jorden og så møde folk man har gået i folkeskolen med. Hun er også i praktik hernede, så vi fik bl.a. udvekslet praktikerfaringer.
Derudover er der kun 2 uger til, at vi stopper hos Manukau City Council. På den ene side er det lidt trist, da jeg omsider føler, at jeg er kommet ind i deres rutiner. På den anden side så ser jeg også frem til at holde fri – især da Marie og Anja kommer herned :-)
De bedste hilsner fra
Dorthe
Dorthe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar