søndag den 9. september 2007

Nej vi er ikke tvillinger, søstre eller i familie

Anne Marie og jeg arbejder på den samme etage hos Manukau City Council, hvilket har medført at flere har spurgt om vi er tvillinger, søstre eller i familie. De synes åbenbart at vi ligner hinanden, hvilket jeg nu ikke helt kan se – men I kan selv bedømme på billedet, der er fra Sydney Lufthavn. På den anden side, så har jeg også svært ved at skelne alle asiaterne fra hinanden. Generelt arbejder der rigtig mange forskellige nationaliteter hos Manukau City Council, men især asiater dominerer. Jeg vil tro, at halvdelen af de ca. 850 ansatte er fra Asien. Jeg arbejder selv i en afdeling, der kun består af 5 medarbejder inklusiv mig, hvor to kommer fra Australien og to fra New Zealand. Derudover tror jeg ikke, at jeg har mødt nogle hernede, der kan udtale mig navn, så jeg har efterhånden vænnet mig til at reagerer hver gang nogle siger en underlig lyd, der lyder i retningen af Dorthe :-)

Ingen kommentarer: